Tom Wolfe døde for nylig. Forfatteren eller journalisten eller måske mest korrekt, noget midt imellem. I hvert fald ret så berømt, også for at iscenesætte sig selv. Men skrive kunne han nu altså også. Temmelig godt endda.

Den lige så berømte, men mere rendyrkede forfatter Jonathan Franzen havde ikke meget tilovers for fænomenet Wolfe. ”Manden er jo ikke forfatter”, hævdede han og begrundede det med, at Wolfes personer var typer snarere end mennesker.

Et lidt mærkværdigt synspunkt. Franzen må da vide, at også beskrivelsen af typer kan generere god litteratur – lad mig blot nævne Orwell og Eastern Ellis – samt at der findes flere eksempler på fremragende forfattere, der har befundet sig i mellemlejet mellem journalistik og litteratur – Dickens og vores egen Herman Bang hører til nogle af dem.

Jonathan Franzen selv er i øvrigt noget overvurderet efter min beskedne mening.

SA