To digte af Henning Ahle Fjord

To whom it may concern

Tag på rejse inde i dig selv,

for du er fyldt med veje,

du ikke kender – eller aldrig har vovet

at betræde før.

Men på et eller andet plan véd du det,

det er som en skyggetanke fra Kant,

du skal – et kategorisk imperativ.

Du skal følge dit hjertes pulsslag,

mærke den stille bølgegang,

når du svæver lidt over jorden –

over yoga-tæppet eller madrassen –

og følger rytmen fra hjertets motor.

Mærk dine milliarder af celler

og den musik, de afgiver,

en musik, du er født med,

og mærk så efter, kend en forskel,

for med ét kan du mærke/høre

DNA-molekylernes sære hukommelsesspor

og erkende alting, dyder og synder,

men ikke fra dig selv alene;

men også fra det, du fik i arv.

Det er nu, du skal vælge det gode,

de gode gener, du fik med –

de dårlige skal du arkivere, gemme væk

og det gør du fra meditationens dyb.

Luk det væk, som har ramt dig, ubevidst,

Spær det inde i deres fortidsfængsel

og luk så op for den rigdom af liv, af kraft,

som slægten har gemt inde i dig.

Himmerigets rige er nær, for den er i dig,

bed om den, find den gennem bøn og ydmyghed,

for stolthed fører til fald/forfald og problemer.

Pudsigt nok har problemer den vægt,

du selv gi’r dem/tillægger dem,

hvilket man allerede vidste i det gamle Rom.

Det gode liv er simpelt, find dig selv, find målet,

som altid er at være et godt menneske,

som altid er at være den, du er,

og du er jo Ok, hvilket du godt ved!

Den livgivende ferieø er dig selv!

Du skal aldrig bekymre dig for at gå glip af noget –

tingene kommer til dig – det du søger, finder dig,

sælsomt (men det kræver, at du ikke har for travlt.)

Intet står mennesket i vejen –

undtagen hans egen spøgelsesagtige frygt.

(Henry Miller / Sex og menneske – 1965)

Forlang ikke, at alt skal blive, som du ønsker,

men indstil dig på, at det bliver, som det gør –

kan du det, vil det gå dig godt (Epiktet /50 -130 e. Kr.)

HF

Til en voksen søn, der blev borte

Rækker ud efter dig,

men du er her ikke,

og jeg græder,

véd, at det er forgæves,

men véd også, at du har været –

og været nær mig,

nær ved mig – været inden i mig.

Derfor har jeg minder!

Der er mange, også mindre gode,

men det er de gode, der nu vokser –

og vokser ganske langsomt i mit hjerte –

i min sjæl.

Begynder at finde dem, lisså stille,

så livet atter kan tone frem,

for det skylder jeg dig – at være her fortsat

for at du ikke har været her, forgæves.

Mindes dig som en bette en,

dine store øjne, din hånd i min,

og mine hænder omkring dig.

Mindes alle glæderne gennem alle årene,

og vælger at glemme det,

som er svært at glemme, for din skyld.

Fordi du altid vil leve videre,

fordi jeg altid vil bære dig i mit hjerte.

Engang lå du under det, nu ligger du i det

og vil gøre det, til vi ses igen –

og det gør vi, men det varer længe endnu!

Har tilgivet dig, nu skal jeg tilgive mig selv,

og håber på din hjælp.

Tak for alt det, du har lært mig.

Henning Ahle Fjord (HF) (24/10/19)

En tanke om “To digte af Henning Ahle Fjord

  1. To digte der med en blanding af forståelse, klogskab og livsvisdom henvender sig til medmennesker i krise. Med budskab om at genfinde håb, livsglæde og se lys i mørket. Til lindring for den der har lidt et stort tab, og den der blot har det svært med finde mening i tilværelsen.

    Det er på sådanne parametre ægte medfølelse og næstekærlighed skal måles (ikke nødvendigvis ved at omfavne hele verden).

    SA

Skriv et svar