Om Syrene Hvids “Til havs”

Noget af det jeg altid har beundret ved din skrivestil, er måden hvorpå du skaber så tydelig og musisk en sammenhæng mellem ord, som nærmest ikke burde være læsbare i den samme sætningskonstruktion (“cirkulationskoreografi”!). Du overrasker mig med dine ordbilleder igen og igen, derfor føler man sig som læser også så mættet, når man har læst en af dine tekster. Eller “man” – sådan har jeg det i hvert fald.
I denne tekst skriver du om en kvinde, en “hun”, som har forsøgt at forbinde sig med havet (i døden) og er blevet givet livet som svar. Man mærker, hvordan havet både personificeres og umenneskeliggøres i hendes betragtninger; hvor du trækker linjer tilbage til titanerne og indiske guddomme og samtidig skriver, at det reflekterer “altet”, inklusiv hovedpersonen selv. Det er noget stort og voldsomt, guddommeligt, men det er også menneskeligt i kraft af menneskets drifter (og din hovedpersons drift mod døden og derigennem, mod livet). Jeg mærker det som både virkelig smukt og virkelig komplekst.
Dette er en af mine yndlingspassager:
“De omkringliggende farvande kaldes i Danmark ved andre navne, ligesom bugten der tillægges byen, Aarhus og havet længere ude der tilskrives de mange bælter, men hun ved, at bølgerne der skyller op mod stenene langs kystlinjen, de mange navneskift til trods, er Atlantens og Atlanten er et ocean, Okeanos var en titan, Okeanos var en guddommelig krop af vand og netop det vand kysser nu stenene og bader mågernes soppende fødder i kræfter på alder med uret selv, styret nedefra af den midtatlantiske ryg med dens vokseværk og vulkaner.”
Jeg aner ikke, hvordan du undgår at få så mange sætninger til at lyde som stream of consciousness, men det gør du, det hele flyder så naturligt og poetisk, at jeg ender med fulde, lysende billeder af havet, hvor de mange menneskeligt optrukne linjer mødes – tilbage til stranden med mågerne – og nedad, langt ned, til havryggen hvor skabelsen pågår. Det er lys og mørke, liv og død, og havet præcist som jeg tænker på det, når jeg ser det for mit indre blik.
Bedste hilsner,
– Polina (PS) 23/02/18