Om Syrene Hvids “Englefald”

En yderst sensuel, lille fortælling, i hvert fald når den foregår nede mellem kvindernes lår. Her transcenderer beskrivelsen det rent erotiske til intet mindre end et salighedsperspektiv. Hæver altså den seksuelle akt til et metafysisk plan, som begge parter har gavn af.

Både hovedpersonen, Lea (ikke tilfældigt valgt, men et navn med flere konnotative betydninger) og ”hendes kvinder” beskrives som faldne fra en tidligere tilværelsesform (deraf titlen ”Englefald”), men som intens sanselighed formår at løfte til elysiske højder. En orgiastisk transformation så stærk og vedholdende at den efterfølgende lyser lidt op selv i Leas triste lejlighed, i hendes Hades og mørke afkrog af verden.

Det er så op til den enkelte læsere at afgøre, om kødelig lyst kan bære så meget. Personligt har jeg min tvivl.

I et litterært perspektiv er det imidlertid hip som hap. Der er tale om en fascinerende, symbolladet og flertydig historie, der i et dybere lag, på græsk mytologisk basis, giver sin udgave af det sjælelige fald fra det høje til det jordiske, og dernede en lutring til en sjælelig genrejsning.

En postgang for sent, men havde teksten her deltaget i vores tidligere udskrevne konkurrence om bedste erotiske novelle, var den – med sin blanding af liflig erotik og åndelig dybde – blevet en sikker vinder.

Sabbath Andersen (SA) 13/03/18