Om stilhed – et lille foredrag

Om stilhed – et lille foredrag:

I dag vil jeg sige lidt om stilhed – Vi kender fra vort ”Fader Vor” dette: ”Giv os i dag vort daglige brød,” og vi kender også ordsproget ”Mennesket lever ikke af brød alene,” så derfor har jeg udtænkt en ny bøn/en kombination i relation til stilheden: ”Giv os i dag vor daglige stilhed”, for jeg tror, at det er stilheden, der samlet sindet, så vi kan være noget for andre – så vi bliver til opmærksomme og lyttende mennesker.
Lad os derfor være ordløse for en kort stund, hver dag. Måske sker Guds vilje også gennem ord, men jeg tror, at den fødes i stilhed.
Og stilhed giver os fred – stilhed giver os håb, men ordene – ord skaber til tider uro og benægtelser. Tale er til tider med til at adskille mennesker, fordi de ikke forstår ordenes betydning, fordi man ofte taler forbi hinanden. Måske deraf Tale = sølv / tavshed = guld.
Derfor – giv os vor daglige stilhed, så vi kan være sammen i ånden, så vi – i det lønkammer, vi bør gå ind i – kan tabe os selv af syne, så vi med ét kan se alle andre som medmennesker, så vi – selv om vi er alene – deler ud af det, som er hinsides ord – som er åndens kraft.
Det er i den indre stilhed, vi finder Gud, og det er dér, vi forstår, at vi har pligt til at følge samvittigheden, så vi kan opdage det lys inde i os, som opløser alt mørket, som fjerner angsten for at dø, og som gør, at vi erkender, at kun gennem næstekærligheden lever vi rigtigt – tænder vi lys – spreder vi lys i mørket.
Det er ikke ord og tale, der betyder noget – det er ånd og gerning – og det kan vi lære meget om – ikke blot gennem den daglige stilhed, men også ved at være bevidste om, hvad der giver det gode liv – mærke efter i os selv!
Det sære er nemlig, efter min ringe vurdering, at der er lighedspunkter i at søge stilheden og det, at være noget for andre. Denne lighed ligger i, at bruge gentagelsen, for både i stilheden, som vi dagligt bør søge, og i et menneskekærligt arbejde, hvor vi gang på gang føres ad de samme stier. Dér ligger den åndelige opvågning gemt.
Gennem gentagelsen opstår den ånd, som gør, at vi ønsker at udføre de gerninger, der ikke blot skaber goodwill omkring, men som også giver vort eget liv en dybere mening, og som derved ydermere præger os, når vi sætter ord på vore tanker. Måske deraf udspringer ordsproget: ”Gentagelsen er visdommens fader.”

Jeg tror, de tanker, der fødes i stilhed, er væsentlige. / Henning F.
PS: Læste engang, at ord = mord, men bare uden et m foran. Ord kan dræbe. Derfor skal vi tænke over, hvad vi siger!

Henning Ahle Fjord (HF)28/10-17