Sorgens Faser

At miste livet
At miste modet
At miste den man har kær
At miste sit humør
Er alt sammen afledt af sorgens mørke ansigt
Hvor tomheden vokser i livets skyggesider
Hvor fortvivlelsens tårer strømmer ud
Og vi alle bliver ramt.
Og Vi mister alt
Vi mister ikke mindst os selv

Om Patrick Larsen

34 årig mand fra Bornholm. Digte har været en del af hvem jeg er siden jeg gik i 4-5 klasse hvor jeg skrev mit første digt, Killingen. Teksterne jeg skriver kan være halvdunkle men der er som regel en udvikling i melankoliske tanker forbundet med mine digte, som jeg oftest anvender til at komme ud med tanker og ideer som har grobund i min hjerne. Håber ikke jeg falder igennem med mine tekster, som har stor betydning for mig, og jeg håber da at andre også kan mærke følelser mens de læser mine tekster. Mvh Patrick Larsen

En tanke om “Sorgens Faser

  1. Jeg har sagt det tidligere, du er slet ikke nogen ringe digter, Patrick. Du plejer at levere varen – tekster der udmærker sig ved deres ligefremhed, deres direkte udsagn og ukunstlede sprog. Det giver dem et nærvær med din person, og læseren en tillidsfuld fornemmelse af, at der står et virkeligt menneske bag.

    Dine digte er alt andet end prangende. Positivt ment, for i kraft af det fremstår de som ærlige skriv med en vis ægthed i udtrykket. Men når det er sagt, skal jeg også tilføje, at en for nøgtern omgang med sproget godt kan gå ud over det litterære moment, der jo er en nok så væsentlig bestanddel i poesien.

    I henseende til din digteriske udvikling er det noget, du bør tage dig i agt for, mener jeg.

    Måske jeg kunne komme det lidt nærmere: Du skal ikke gøres til salonpoet, men for at forhindre sproget i at blive for ”skrabet”, må det godt af og til være klædt i nogle billedsproglige gevandter. Prøv om du kan tilføre det rå udtryk lidt æstetik i form af en smule metaforik her og der. Uden at det bliver for udstafferet, og uden at de enkelte metaforer går i selvsving, men indgår i et mønsterdannende samspil med andre i teksten.

    Ret til, kæl for og forfin hvad der i første omgang kun gælder som kladde. Og hent inspirationen til det foretagende ved at læse en masse lyrik af de store mestre, med henblik på at og aflure og tilegne dig nogle af deres sproglige finesser.

    Det kan være møjsommeligt og tage tid, men lønner sig, når grundsubstansen er så god, som den er i dit tilfælde. Under henvisning til dine ofte tankevækkende budskaber, med alvor og tyngde.

    Som nu digtets udsagn her, hvor jeg er enig i, at når man mister noget betydningsfuldt – et kært menneske f.eks. – kan det udløse en sorg så dyb, at man også mister så meget andet. Ja, hele livsmodet, som du skriver.

    SA

Skriv et svar