Pianomand

Kwamie Liv synger Kim Larsens, Pianomand.

Om Sabbath Andersen

Med forkærlighed for litteratur, kunst og filosofi. Medstifter og medbestyrer af tekstforum.dk – et domæne for det skrivende folk. Arbejder selv med forskellige tekster og har udgivet en roman ”Firewall” som e-bog. Den er at finde på SAXO.com og andre steder. Ikke den store litteratur, men ret så underholdende, hvis jeg selv skal sige det. Dog må man som læser være forberedt på, at hovedskurken, Capone, tilfældigvis også er sort. Min dagligdag er aktiv og travl, men når tiden tillader det, kaster jeg mig gerne ud i anmeldelser af bøger fra forlaget Mellemgaard.

2 tanker om “Pianomand

  1. Kim Larsen er død – det er en uafvendelig kendsgerning ”That’s live and I don’t care…” Kims lyrik krøb umærkeligt ind i en hver fiber, selvom vi havde vores opmærksomhed rettet mod de udenlandske musikscener. Kim var dansk – vi var udenlandske i vores musikorientering. Men sådan er det ikke mere. Kim Larsens musik og lyrik blev efterhånden (måske har det noget at gøre med aldren?) den faste bestanddel af lydtapetet i snart alle mulige anledninger – det bandt os sammen som danskere. Derfor føles tabet stort og svært at komme over, en kollektiv sorg bragte mennesker op at sofaen og ud på gaden børn, unge og gamle. Det er ikke set siden H. C. Andersen og Thorvaldsen.
    Uanset hvad så skal sorgfølelsen respekteres – ingen skal pege fingre, det vil være meget ufølsomt og utidigt i situationen.
    Mindeskoncerten på rådhuspladsen var en glimrende manifestation af danskernes inderste forhold til Kim Larsen og hans musik. Den lange række af kunstnere stod frem i respekt og afleverede er eksempel på Kim Larsens liv og musik – undtaget var Kwamie Liv der gjorde sig tilgode med Pianomand på en særdeles autentiske facon. Det var helt sikkert en selvpromovering og en særdeles dårlig en af slagsen. Publikum blev taget som gidsler. Pianomand var en central sang i aftenes repertoire – den var skrevet til en ven, som døde af kræft. Vores allesammens ven Larsen fortjente ikke at få sangen sunget for sig manieret og til tider uhørligt hviskende af en akavet kunstnerinde. Det er op til fremtidige generationer at lave nye kopinumre – men mindeaftenen er vor egen.

    1. Hej Preben

      Tak for din respons på mit indlæg. Noget sådant er i den ånd, Tekstforums koncept var tænkt fra starten. Alligevel yderst sjældent, så derfor særdeles velkomment.

      I et tidligere indlæg her på bloggen var jeg var jo sådan lidt afvisende over for de massive manifestationer i anledning af Kim Larsens død. Jeg tror, jeg betegnede det, du kalder “en kollektiv sorg” som en smule overdrevet.

      Men så var det, jeg faldt over hende Kwamie Liv (som jeg ikke kendte i forvejen) i programmet ”Aftenshowet” og hendes fortolkning af den smukke sang ”Pianomand”. Og den rørte mig, som det bløddyr jeg også kan være.

      Jeg synes, det er en fin og følsom fremførelse af sangen, og kan ikke se noget selvpromoverende i det. Men ok, det er jo smag og behag som så meget andet.

      Vh

      Sabbath

Skriv et svar