Om Sabbath Andersens “En indføring i Universalromantikkens æstetik og kunstsyn”

Tak, Sabbath for denne indføring, som forekommer mig yderst kvalificeret, selv om jeg nok ikke helt har forudsætningerne for at bedømme den fagligt. Jeg tænker det må være en lille guldklump at støde på for en dansk-studerende i gymnasiet og måske også i de højere klasser i folkeskolen.

Ganske vist havde jeg i den alder næppe selv fattet en brik, det var mere fysik og matematik, jeg havde sans for. Jeg læste Henrich Steffens Indledning til philosofiske Forelæsninger i slutningen af min studietid, hvor jeg var i færd med at frigøre mig fra den det materialistiske, mekanistiske og marxistiske klima, som den gang var herskende på Roskilde Universitetscenter.

Jeg blev meget grebet af Steffens bog, og jeg ved ikke helt, om jeg er blevet ædru siden. Med fare for al lyde svulstig vil jeg sige, at Steffens talte til noget i mit hjerte, som måske endnu ikke helt er blevet balanceret med visdom og skelneevne.

Det er ikke for meget sagt, at Steffens er medvirkende årsag til, at jeg i dag skriver sange. Det er sundt for mig at læse din analyse af hans stilistiske virkemidler med poetiske billeder og komplicerede sætningskonstruktioner, som taler til fantasien og anelsen. ’Svulmende og patetisk billedsprog’ Det kan jeg god se i dag, men den gang var jeg helt forsvarsløs, slugte det bare.

Forsonlig humor og kærlig selvironi er nok noget, som først kom til den danske lyrik siden hen, mest folkeligt hos Halfdan Rasmussen og Benny Andersen.

Den historiske lære du uddrager (og som jeg gætter er almindeligt accepteret for tiden) er, at der for nogle opstod ’tømmermænd’ i form af desillusion og sågar selvmord. Det er også interessant, at universalromantikken afløses af en mørkere epoke præget af angst og splittelse, Romantismen. Man kan godt blive lidt ’tyndhudet’ af for meget ånd, kender jeg fra mit eget liv.

Her lokalt er det vist også ved at være tid til formiddags-morgenmad. – Der er for resten noget meget spændende med, at universalromantikerne er filosofiske systembyggere, Hegel var det i hvert fald. Og jeg har en gang fået fortalt en anekdote om, at Kierkegårds kommentar til Hegel var, at Hegel byggede et kæmpe tankeslot, men selv boede i portnerboligen.

Frank Colding FC) 22 januar 2005

Mit svar

Tak for dine venlige ord til min artikel om Heinrich Steffens og til undertegnedes åndelige habitus ikke at forglemme. Så ranker man lige ryggen en ekstra gang.

Spøjst i øvrigt at en mat/fys-orienteret person som dig i den grad har kastet sin kærlighed på de æstetiske og humanistiske materier i det hele taget. Du skriver lyrik, ja sågar salmer, du interesserer dig for litteraturhistorie, filosofi, religion osv. Der tegner sig kort sagt et billede af en særdeles rummelig personlighed. Alt andet end en forstokket fagnørd. Dyb respekt for det.

Og at netop Steffens har haft så stor betydning for dig, er helt utroligt. Det var jo egentlig ham, der plantede Romantikken i Danmark og fyrede op under Oehlenschläger bl.a. Det er også rigtigt, som du påpeger, at den romantiske, idealistiske filosofi fremstod som gevaldige og meget spekulative systemkomplekser.

Ikke just noget for Kierkegaard (det får du også nævnt). Da han tog på sin vist nok eneste udenlandsrejse (godt nok en større en af slagsen – til forskellige steder i Tyskland), overværede han i Berlin forelæsninger af filosoffen Friedrich von Schelling (en af de store kanoner dengang), men fik det ud af det, at ”Schelling vrøvler grændseløs.”

Sabbath Andersen (SA) 05/01/19