Om Preben Søgaard Larsens “Mit livs smykkeskrin”

Det kan gøres kort – det bedste, du har skrevet.
Sjældent at læse et kærlighedsdigt med et så intenst følelsesindhold. Du kalder det eksistentielt, og det giver mening. For hvad ellers? Eksistensen er følt.
Tænkning skaber afstand, følelser nærhed, og svært at forestille sig sin egen væren uden følelsen af den eneste ene som part i denne.
Det har du beskrevet så smukt med personen, dit liv har taget retning mod og stadig rækker ud efter. Hvem der mere præcist er tale om, fremgår ikke. Det kan være en kvinde, det kan være et barn. Noget spinkelt i hvert fald, som fylder så meget, at det overgår alt. Selv i fraværet, længslen og savnet.
”Du er mit sted i verden”. Dybere kan det ikke siges, når meningen med ens eget liv fremgår af kærligheden til en anden (og et udtryk for en side af det kristne kærlighedsbegreb i øvrigt!)

Sabbath Andersen (SA) 6/11/18