Om Marlene Madsens: “Hvad står der?”

Her kunne man være fristet til at tale om en intellektualisering af poesien. Og at der vises en anden side af forfatteren, end den man flygtigt troede at kende.

Overensstemmende hermed skal læserens tilgang til teksten indbefatte såvel refleksion som følelse.

Overvejelsen først. Den går på intet mindre end forholdet mellem sprog og virkelighed. Hvor sproget jo ofte kan komme til kort, ikke slår til over for virkeligheden. Eller det omvendte kan være tilfældet, at sproget sprænger grænser og udvider virkeligheden. Sådan som det sker i poesien.

Beskrivelsens generelle udfordring er altså det første, der falder én ind. Havde det ikke været for den intentionelle akt, der ligger i linjen ”historien elegant camoufleret”. Med den anslås en anderledes personrelateret interaktionsproblematik. På en konfliktfyldt baggrund vel sagtens. Og lige netop dér inddrages læseren også emotionelt i digtet.

Selv når man taler om det usagte, forlader man jo egentlig ikke sproget. Det virker også i tavsheden, og i hvad der står mellem linjerne i det skrevne. Og kan som sådan være berigende; men i et forhold også fortie, såre og vække smerte.

Et lidt kryptisk digt afstedkommer uundgåeligt en lidt kryptisk fortolkning. En slags ”payback” fra denne læser altså, men samtidig med al mulig ros til en på én gang følsom og reflekteret lyriker.

SA