Om Frank Coldings “Morgenbollekunstneren. Om foregribelse og virkeliggørelse

Ligesom dit foregående lyriske bidrag til Tekstforum, salmen ”Allehelgen”, ikke skreg efter nogen udlægning, af dets umiddelbare sakrosankte højtidelighed, gør digtet ”Morgenbollekunstner” det heller ikke, af dettes uprætentiøse hverdagsunivers.

Men ellers uden sammenligning i øvrigt. I teksten her hensættes vi til dit muntre, langt mere harmløse hjørne, den anden side af dit talent, hvor du også gør det så glimrende.

Spiller ud med dit lune a la Benny Andersen. Og i henseende til lovprisningen af lykken i det små, den fredelige, simple og fordringsløse tilværelse, hvor der ikke behøves at gå i krig med nogen eller noget, er det nærliggende at sammenligne med en Halfdan Rasmussen (jf. dennes kendte ”Noget om helte”).

Og lad mig sige lige ud, at du gør det næsten lige så godt som de to nævnte.

Bortset måske fra et enkelt forbehold, i hvert fald når vi taler om Benny Andersen: Savnet af dennes dobbelthed i forhold til den portrætterede, hvilket vil sige Benny Andersens kombination af forståelse for og let ironiske distance til sin hovedperson. Et tvesyn der medvirker til at give hyggen, i hvad jeg vil kalde hans portrætdigte, også en smule kant.

Sabbath Andersen (SA) 05/02/19