Om Frank Coldings “Det er aften”

Et spritnyt nyt digt fra Frank Coldings hånd har fundet vej til Tekstforum. Vi lyser op i taknemlighed og glæde, for Frank har altid stået for noget af det bedste, dette website har at byde på. Han er rent ud sagt en sand mester på sit felt.

Der er tale om genkendelsens fryd over hans altid velsmurte stil, hans sproglige opfindsomhed, med den ene perle efter den anden (”brygger liv i lykken”, ”sprogets brydetag”, ”mærker sjælens glæde i hvert hjerteslag”).

Man kan ikke andet end blive glad i låget og varm om hjertet over denne omgang digtekunst, der løfter hverdagsligheden og trækker så meget poesi ud af den.

Derfor en stærk anbefaling til at aflægge læsesalen et besøg og nyde digtet.

Det hedder ”Det er aften”, og er i øvrigt en sang – for udpræget musikalsk er han jo også dette multitalent. Underneden et link til melodi og node, samt et katalog over andre af Franks sange:

Sabbath Andersen (SA) 29/05/2021

0
0