Om Ditte A. Hagelund Johansens: “Det er tanken der tæller”

Et godt og typisk Ditte A. Hagelund Johansen-digt er en tekst, der går helt ind under huden på læseren. I det her ser man sig hensat til et torturkammer, som jo en betændt bevidsthed også ofte kan føles som. Fysisk udtrykt ved kød der flænses, stikkes og ætses.

Selv noget så ellers behageligt som rødvin bliver en del af mareridtet, for glasset knuses, og skårene fortæres i de plagsomme tanker.

Det hele som udtryk for et brutalt liv, kan man forstå. Så splintrende nedbrydende, at der med vendinger som ”Blod … ned ad håndleddene”, ”Foreviget arvæv”, ”køligt stål” associeres til selvmordet. Og hvad hjælper det, at det så kun er i tanken, når det er den, der tæller.

Kort sagt et fremragende digt. Hos Ditte får sproget uhindret lov til at udfolde sig i sin fulde vitalitet. Hvor kan hun da bare pumpe sine sætninger med saft og kraft (”Indfarver ligbleg hud med blækmønstre”).

Sabbath Andersen (SA) (9/5-16)