Om Claus Pogels “Jeg sad og spiste min chili concarne”

Nyt excellent erindringsstykke af poeten Claus Pogel. Om en stormende forelskelse, der nær var endt i et ægteskab. Der skulle være for livet, men kun varede 6 dage. Et godt stykke fra evigheden.

Digteren beskriver sin daværende lykkerus som sindssyg, og noget tyder på det, når han spekulerede i buddhistiske baner.

Teksten giver ingen forklaring på, hvorfor det ikke blev til noget med det giftermål med en sandsynligvis sød pige, der for altid kunne have ændret hans liv i en gunstig retning.

Men den er som altid uhyre velskrevet og indholdet interessant ned til mindste detalje. Som her er nogle tatoveringer på hans arm, der så måske alligevel kan give et fingerpeg om grunden til den potentielle goms manglende vilje til at indgå i den borgerlige ægtestand. Han er simpelthen kommet i dårligt selskab med uregerlige folk som amerikaneren Charles Bukowski og, som det viser sig nu, tillige nordmanden Hans Jæger. Begge fuldstændigt uegnede til et anstændigt levned.

Sabbath Andersen (SA) 5/6-16