Nyt bidrag af Henning Ahle Fjord

”Den danske sommer”


Henning Ahle Fjord har sendt os en sommerhilsen i form af dette vidunderlige digt. Punktlig aktuelt i tema, da det, som titlen udsiger, er en tekst om den danske sommer. Så stemningsfuld, som kun poesien kan gøre den.


Nyd digtet på læsesalen, hvor det selvfølgelig er strøget direkte ind efter at have sprængt alle barrierer. Eller følg anvisningen til melodien og syng det. For der er jo tale om en midsommervise. Jeg tør godt sige, fuldt på højde med Drachmanns klassiske.


Henning er i øvrigt et af Tekstforums allerstærkeste kort, og en tekst fra ham er altid noget af en begivenhed. Men han er også begavet med alle forudsætninger: Masser af livserfaring i bagagen, frisk i ånden, stærk i troen og med et talent tilstrækkeligt vidtfavnende til at afsøge væsentlige kroge af tilværelsen.


Hvad kunne være mere passende end netop dette digt til at indlede ens egen sommerpause, og det er det, vi agter at gøre. Tekstforum sættes fra d.d. på standby en tid lang. Men håber vi ses igen, når vi vender tilbage.


Og med de ord, ønsker vi alle – følgere og bidragydere – en god sommer.


SA

0
0

Skriv et svar