Nedslag i den litterære, danske kanon. Indledende bemærkninger

Efter den tidligere serie i filosofihistorien indleder jeg nu en ny række nedslag. Denne gang i den litterære danske kanon. Eller rettere MIN personlige kanon, for det er jo egne præferencer, der ligger til grund for udvalget.

Kort sagt, læsninger af tekster fra vores klassiske nationallitteratur, der i særlig grad har gjort varigt indtryk, prentet sig i mig og præget min litterære bevidsthed. Ikke analyser i egentlig forstand, men en spontan formidling af læseoplevelser, der forhåbentligt kan inspirere andre.

En slags litteraturhistorie er der heller ikke tale om. Udvælgelsen af tekster følger ikke nødvendigvis nogen kronologi, men kan være affødt af tematiske associationer, der så bliver bestemmende for rækkefølgen.

Den personlige tilegnelse er også helt uafhængig af enhver form for sekundærlitteratur, ligesom der ikke vil blive gjort brug af noget noteapparat. Ud over naturligvis en henvisning til tekstudgaven.
Det sidste er nødvendigt, da teksterne ikke bliver vedhæftet i deres fulde sammenhæng. Simpelthen en uoverkommelig opgave, eftersom alle genrer er med. Her må jeg sætte min lid til, at mine egne oplevelser også vækker lyst hos andre til at gå i gang med en god lekture.

Første indlæg skal være om folkevisen ”Ebbe Skammelssøn”.

Sabbath Andersen (SA) 27/4-17