Nat på højskolen

Da toget standsede på Humlebæk Station i går, kørte der en film igennem mit hoved.
Jeg så for mig, hvor tæt på jeg havde været på at dø dengang i februar 1987, da jeg boede i digterboligen på Krogerup Højskole.
Jeg havde af uransagelige grunde gjort mig fortjent til at flytte fra mit værelse på højskolen og over i et af de huse, som normalt var forbeholdt de lærere, som underviste på stedet.

Jeg indrettede mig hurtigt med en varmeovn og mine bøger og lå ellers og gassede mig i den luksuøse dobbeltseng. Jeg skrev ingenting. Men stod op, når Søren T-shirt kom forbi med dagens første pose bajere.

Jeg led på det tidspunkt i mit liv af en stærkt invaliderende socialfobi, som jeg kun kunne ignorere, når jeg drak alkohol, hvilket jeg selvfølgelig så gjorde det meste af tiden.

Problemet var bare, at jeg ofte blev så fuld, at jeg blev ligeglad med alt og alle. Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt købte en yderst livagtig legetøjspistol i butikscenteret nede ved stationen, som jeg i min fuldskab stak op i snotten på et kæmpebrød af en fisker inde på Sletten Kro under et spil billard. Han knækkede pistolen midtover, og jeg ved ikke, hvordan jeg slap for at få den kæmpe røvfuld, som jeg burde have haft.

Men ihvertfald var mit liv en lang alkoholbedøvet flugt fra angsten, og jeg manglede ikke kvindeligt selskab, når jeg flygtede rundt i mine døgnbranderter. Heller ikke efter at jeg flyttede ind i digterhyblen.

På et tidspunkt var jeg sammen med Ingrid fra Odense, som jeg sov sammen med under de tunge dyner i dobbeltsengen. Hun var noget mere seksuelt avantgarde end de piger, som jeg havde kendt hidtil i mit liv. Jeg skal ikke kunne sige om det var derfor, at vi fik sparket dynen ned over varmeovnen, men det er en kendsgerning, at jeg vågnede ved, at der var en stærk røgudvikling i værelset og ild i dynen.

Hvis jeg ikke var vågnet op, fordi jeg skulle pisse, havde Ingrid og jeg været døde, og så kunne du eller en anden have skrevet historien om Krogerups svar på Elvira Madigan og Sixten Sparre, men så slemt gik det ikke, og jeg kan huske, at Søren T-shirt ankom med en pose øl om morgenen, og vi snart efter havde glemt både branden og Ingrid i vores jagt på endnu en rus.

Claus Pogel (CP) 10/9-16