Det er om nætterne, jeg lytter

Jeg hører hele tiden sære sange,
der lyder som dødsmesser
i en sær rytme,
som er mit hjertes ujævne slag,
og jeg vender mig,
for bare at lytte videre,
mens jeg drager på langfart.

Der er langt til dødsriget,
men det er der – ligger dér,
som et diffust landskab
bag en tåget melodi,
en rytme, haltende som min gang,
der efterhånden er fyldt med smerte,
men – jeg går, for jeg vil gå –
også gå døden i møde.

Sært nok, at jeg til slut skal møde en ven,
der altid har været ved min side,
og som har givet tilværelsen værdi.

Det er måske derfor, jeg altid nynner –
nynner livets melodi!

Henning Ahle Fjord (HF) 7/10-17

Anmeldt af Sabbath Andersen (SA)