Når vi er nøgne

I aften vil jeg trække månen herned
glatte den ud over vinylets 12 tommer
Drukne i afstandens vellyd

Dybe kratres hemmeligheder
hentes op, flyder ud
under diamantens piercende færd

I nat vil jeg bade i det kolde sølvkar
tatoveret med blæk fra fordums tid
genbesøge din sang og skabelsens værk

Lisbeth Cederholm-Rytter (LCR) 5/11-2016

Anmeldt af Sabbath Andersen (SA)