Om Lisbeth Cederholm-Rytters “Genfærd”

Et glimrende digt i kun to strofer. Den første handler om natten, der med lidt færre torne deles af to, og dagen der tager det hele igen.

”Igen” og ”Igen”. ”Tidens krans”, cyklusmotivet. Et tilbagevendende tema i hendes digtning.

I anden strofe fortættes substansen yderligere, i og med at identitetsproblemet støder til. Stjerneskuddene leder aktørerne til tomme rum, hvor de færdes som genfærd og går igen. Eller går fra hinanden.

Digtet er en ny bekræftelse på at den kompakte form fyldt helt ud af et kontrolleret og enstrenget symbolsprog (natten med hjemkomst til sig selv og hinanden, dagen med bortgang og forsvinding) klæder hende bedst.

Og nok til at hun får skabt sit eget digteriske univers af lige dele mysterium og genkendelighed.

Sabbath Andersen (SA) 6/10-16