Kultur

“I livets linjer er forskellighed

Som veje er, og ligesom bjergets tinde.

Hvad vi er hér, kan dér en gud fuldende

Med harmonier, evig løn og fred.”

(Friedrich Hölderlin)


 

”Hjem er et sted, hvor tingene er familiære, og hvor vi bliver genkendt, uanset hvor vidt vi har været omkring (…) Det er landskaber og begivenheder ladet med betydning – for os, ikke for andre.”

Roger Scruton (engelsk filosof og konservativ tænker)


Dette er dannelsens solar plexus: at kun fordybelse, tid og besvær sætter dig i stand til at forstå materien og trække perspektiver, kombinere hypoteser og data, stof og mistanke, indsigt og udsyn.

Michael Jalving


“Great God! This is an awful place …”

Robert Falcon Scott


“Jeg kan huske, hvad du sagde det første år. ”Jeg satser stadig på, at du bliver rask.” Og jeg smilede og kyssede dig, når du sagde det. Og så lagde vi planer. For det var vi enige om. Vi skulle blive ved med at lægge planer. ”Du må huske dine drømme,” var der en, der sagde. Og jeg sagde: ”Ja!” Og jeg sagde det til alle i de forår, hvor skønheden mod alle odds kom tilbage. ”Det er vigtigt, at vi som familie holder fast i vores drømme.” Jeg sagde det til alle, og det varmede, når jeg sagde det. Og indimellem nåede jeg at blive præcis så rask, at jeg begyndte at sammenligne vores liv med de andres. Vi skulle da også til Los Angeles, lige indtil forsikringsselskabet sagde nej. Vi skulle da også have et sommerhus, lige indtil banken ikke ville låne os penge. Og det er jo ikke uforståeligt, at man ikke låner noget til nogen uden fremtid.”

(Citatet er fra Maria Gerhardts tredje – og sidste – bog, ”Transfervindue” (Politikens Forlag)

Gode bøger kan underholde, more, chokere, gøre klogere og først og fremmest åbne op for udsynet. Men der er også dem, der gør det modsatte – bryder ned, udvider perspektivet indadvendt og åbner op mod tomheden, så kun angsten bliver tilbage. En sådan bog er ”Transfervindue”. Hurtig læst, men næppe glemt med det samme.
Og et eksempel på at der heldigvis stadigvæk kan skrives god litteratur i Danmark. Til folk, der kan tåle at få virkeligheden ribbet for illusioner og se døden og intetheden i øjnene.

(SA)


”Et menneske er pålagt en opgave og underlagt det vilkår, at der er noget, man skal. Ikke fordi man har lyst eller nærer en særlig tilbøjelighed i den retning, men fordi man skal.”

Sørine Gotfredsen


 

”Jo mere vi europæere opfinder midler og redskabet til at underkue, bedrage og plyndre jer andre verdensdele – desto mere sandsynligt er det, at det måske engang netop bliver JERES tur til at triumfere. Vi smeder de lænker, som I vil trække os med …”

Johann Gottfried Herder (1774)

(Bortset fra en enkelt sandhed (triumfen) er ordene behæftet med åbenlyse fejl, hvad angår årsags- og virkningsslutningen. Ikke desto mindre hænger de i nogen grad ved den dag i dag, for et sådant ræsonnement kan man stadigvæk støde på i visse kredse. Kulturrelativistiske kredse, hvor argumentet indgår i en bredere kontekst med idehistoriske rødder netop tilbage til Herder.

(SA)


”Vuggen gynger over en afgrund, og den sunde fornuft siger os, at vores tilværelse blot er en kortvarig lyssprække mellem to evigheder af mørke.”

Vladimir Nabokov


“Det er godt nok, at der er fokus på klima, men der er nogle andre poler, som er ved at smelte, som vi ikke har fokus på: hele den visdom, der ligger i traditionen og al indsigt i menneskelivets afkroge (…) Det er, som om at udviklingen i dag går så stærkt for os, at vi ikke kan formidle den videre fra generation til generation, og med den konsekvens, at vi næsten bliver demente.”

Anders Fogh Jensen (filosof) i et interview om dannelse.


Er Kristus ”ikke genopstået, så er han rådnet op i graven, som ethvert andet menneske (…) Så er han en lærer som enhver anden og kan ikke længere hjælpe; og vi er atter forældreløse og alene og må nøjes med visdommen og spekulationen. Vi er i en art helvede, hvor vi blot kan drømme – udelukket – som gennem et dæksel – fra himlen. Men hvis jeg virkelig skal frelses – så skal jeg have vished ikke visdom, drømme, spekulation – og denne vished er troen. Og troen er tro på det, mit hjerte, min sjæl trænger til, ikke min spekulerende forstand. For det er min sjæl, med dens lidenskaber, så at sige med dens kød og blod, der skal frelses, ikke min abstrakte ånd. Man kan sige: Kun kærligheden kan tro på opstandelsen.”

Ludwig Wittgenstein (1951)

Ja, det kan man måske sige. Dog ikke, om manden har fået SIN vished for opstandelsen. Det siger citatet ikke noget om. Men siger til gengæld noget om en omvendelse, for der er tale om Wittgensteins personlige farvel til positivismen.
SA


“Don´t be afraid” (Seamus Heaney)

Den irske digter Seamus Heaneys sidste, skrevne ord på sit dødsleje. De var til hans kone.