Kommentar til Sabbath Andersens: En kommentar til Jørgen Hass´ foredrag på Århus Universitet om ”Sprogets af- og tilsløringer. Heideggers poetiske værenstænkning og hans dekonstruktion af den filosofiske rationalitet.”

Kære Sabbath

Din aversion over for andre terapiformer, end dem du selv foretrækker (koncentration om et filosofisk spørgsmål eller fordybelse i og refleksion over et sindbillede som lysningen i skoven) deler jeg ikke. Nogle terapeuter ser klientens psyke som dele i en maskine (kognitiv terapi for eksempel), men dynamiske, følelsesforløsende terapiformer ser mennesket som en organisme. Og megen alternativ behandling, herunder healing, ser også mennesket som en organisme. Selv bruger jeg både den mekaniske og den organiske tilgang til min sundhed. Jeg både meditere for at åbne hjertet og går til fitness, hvor jeg får et mekanisk mål for min fedtprocent og kropsalder. (At åbne hjertet er dybest set tjeneste, religionens område).

Jeg har lyttet til foredraget og kunne følge med til en vis grad. Men niveauet er meget højt. Jeg kunne godt have lyst til at skærpe mit intellekt. Men så skulle det være på en øvelsesbane på et langt lavere niveau. Alting tar’ tid. Og jeg smuttede bare ind på Tekstforum, som afledning fra, at jeg skulle øve sang. (Går til sangundervisning på aftenskolen en gang om ugen). Men jeg har da arbejdet koncentreret tre timer i dag med at komponere, øve klaver og lave noget administrativt arbejde.

Men, som et forsøg på at besvare et af de filosofiske spørgsmål du stiller, vil jeg ævle lidt om, hvad jeg tror det vil sige at gøre sproget gennemsigtigt. I håb om et pædagogisk svar.

Helt lavpraktisk må gennemsigtighed have at gøre med klarhed i motiv, at der ikke er skjulte dagsordner.

Jeg tænker også på klare, abstrakte tanker, der ’daler ned’ fra ideernes verden, som filosoffen opfanger intuitivt, eventuelt med en (græsk) guddom som afsender.

Men begreberne er samtidigt destilleret ud af filosoffens konkrete dagligdag. Så vidt jeg husker tager Aristoteles’ begreber om substans og form udgangspunkt i pottemagerens arbejde, hvor leret som substans gives en form (og form forbinder han vist med kraft).

Så filosoffernes systemer bygges både ’oppefra’ og ’nedefra’. Og forskellige virkelige, levende mennesker kan i forskellige perioder føle sig mere eller mindre hjemme i de forskellige filosofiske systemer.

Selv har jeg det som du lidt vemodigt med humanisternes tale om dekonstruktion og at de store fortællingers tid er forbi.

Men Heideggers ærinde er at give plads for væren. Og vi kommer ind på religionernes område. For mig er væren centrering i hjertet, og at mærke hjertevarmen. Det ærgerlige er bare, at det er så svært at tænke samtidigt. Det er svært at være meget kærlig og meget intelligent på samme tid. Store filosofiske tankebygninger kan kræve så meget opmærksomhed, at man let glemmer hjertet. Det er vel menneskelivets store udfordring: at få hoved og hjerte til at følges ad. Uden hjertet bliver forstanden kold. Og uden visdom bliver hjertet naivt.

Venlig hilsen
Frank Colding

Avatar

Om Frank Colding

Frank Colding er en national digter i ordets bedste betydning. Han digter om det Danmark, som vi alle kender og holder af. De vekslende årstider, det skiftende vejrlig, døgnets rytmer. Og om sindet der tager farve af det alt sammen. Når man som læser selv bliver grebet af digterjegets stemninger, er det, fordi de bliver formidlet med en kunstnerisk præcision, der er ganske bemærkelsesværdig. Det er denne ordkunst - hans sikre greb om sprog, stil og rytme - der falder i øjnene umiddelbart. Men lytter man yderligere ind til teksterne, bliver man tit opmærksom på en nærmest underspillet alvor, der tilfører indholdet ekstra dimensioner af eksistentiel kompleksitet og dybde. Trods det overordnet lyse livssyn er hans poesi alt andet end overfladisk og banal. Frank Colding er et skud på stammen af en klassisk dansk digtertradition, der omfatter nogle af vor litteraturs ypperligste poeter – Helge Rode, Sophus Claussen og nyere folk som Halfdan Rasmussen og Benny Andersen. Dog bibeholdende sin helt egen, originale tone, og kan som sådan i visse tilfælde måle sig med de bedste. Mange af digtene er der sat musik til og må derfor betegnes som viser. Dem med fokus på det religiøse, som salmer, og hvad disse angår er Frank igen såvel arvtager som fornyer. Som altid overbevisende i udførelse hvilket ikke blot skyldes den digteriske kunnen, men hans faste forankring i troen. Forfatterskabets styrke beror altså ikke mindst på dets alsidighed, og vil man skaffe sig et overblik over det hele, er det værd at besøge hans hjemmeside www.frankcolding.dk. Hvor man også kan høre de smukke melodier, han selv og andre har komponeret til sangene.

En tanke om “Kommentar til Sabbath Andersens: En kommentar til Jørgen Hass´ foredrag på Århus Universitet om ”Sprogets af- og tilsløringer. Heideggers poetiske værenstænkning og hans dekonstruktion af den filosofiske rationalitet.”

  1. Ja, Heidegger er en vanskelig herre, det kan vi godt være enige om, og når han så bliver lanceret i foredragsform, bliver han ikke lettere.

    Jeg gjorde mig ikke nogen illusioner om, at omtalte indlæg nåede ud til ret mange, trods min opfordring om at holde ud (med foredragsholderens egne ord). Derfor desto mere opløftende, når det endelig sker. Og hvem kunne det være andre end dig? Tak for det Frank.

    Heidegger er heller ikke til korte replikker, men du rejser et spørgsmål, som jeg skal gøre et behjertet forsøg på at besvare her i denne snævre ramme:

    Når Hass omtaler sproget som gennemsigtigt, reflekterer han over det dilemma, som i virkeligheden er enhver eksistenstænkers, eller i hvert fald burde være det. Nemlig at sproget, samtidig med at være en nødvendighed i indkredsningen af det at eksistere, også er et af de evige filtre der kiler sig ind imellem en blot og bar tilværelse og den rene væren.

    Den kendsgerning tvinger filosoffen til overvejelser over dette sit vigtigste redskab, ikke mindst Heidegger hvis tænkning i mange henseender er en filosofi over filosofien. Og at sproget er gennemsigtigt, er det samme som at sige, at det er gennemskueligt.

    Der antydes noget fastlåst i det dilemma, og Heidegger er også tæt på at konkludere en mistillid til sit eget gebet, til filosofien som helhed. Jf. et tidligere indlæg (”Nonsens eller sandhed”), hvor jeg citerer ham for følgende: ”Vielleicht lässt sich das Sein, weder in der Philosophie noch im Denken, sondern nur in der Religion finden.” (”Måske lader væren sig hverken finde i filosofien eller i tænkningen, men kun i religion.)”

    En sådan udtalelse peger mere på en mystiker end en egentlig filosof. I hvert fald med dyb skepsis til filosofiens formåen – at den oven i købet selv kan stå i vejen for det, den søger i eksistentiel henseende. Hvorimod tavshed, kontemplation, religiøs praksis måske snarere er vejen at gå (i din afslutning er du inde på noget af det samme).

    Du går lidt i rette med min rigtignok ofte luftede aversion mod enhver form for psykoterapi, samtidig med at du argumenterer godt for dit modsatte synspunkt. Men forklaringen på min holdning er på sin vis givet med ovenstående og under henvisning til min hældning til eksistensfilosofiens problemstillinger. I den position og som kierkegaardianer gør jeg gældende, at man ikke kan hverken guides eller rådgives til bevidsthed om sin væren. Tværtimod – enhver nok så letbenet terapeut bemægtiger sig på en måde klienten og fratager vedkommende, hvad der er den enkeltes eget ansvar, eget anliggende og egen opgave til skabelsen af et meningsfuldt åndeligt liv.

    Den snak lyder nok grumt i mange menneskers øren, for når man er dannet og omklamret af velfærdssamfundet, samt inkarneret dyrker af overfladiskheden, er man vænnet til at blive guidet gennem livet, og vil ikke andet.

    Vi vil slet ikke os selv, er en hovedpointe hos Kierkegaard. Ja, forestillingen om selvstændighedens frihed er direkte angstbetonet, siger han.

    Til slut også lidt om Jørgen Hass og mit forhold til ham. Han var i en længere periode min underviser og en af de bedste forelæsere, jeg stødte på. Hans vid og skarphed vakte min beundring og bidrog med en god portion til student-hvalpens åndelige næring.

    SA

    p.s. jeg noterer med tilfredshed, at også du er modstander af den omsiggribende dekonstruktionsiver og dens fatale følger for de store fortællinger. Og dermed endnu engang tak.

Skriv et svar