Jeg kan ikke digte

Jeg kan ikke digte.

Jeg har kigget på den blinkende cursor i en rum tid,
men lige lidt hjælper det, musen belønner ikke mit flid.

Jeg kan ikke digte.

Kæmper stædigt med utallige kreative vendinger, rim og remser,
men at tvinge det igennem medvirker kun til at kreativiteten bremser.

Jeg kan ikke digte.

Det undrer mig lidt, at det er ved lyrikken jeg om inspiration tigger,
når det er åbenlyst, at det er i forfatterskabet min styrke åbenbart ligger.

Jeg kan ikke digte.

Mine ord flyver bare forvirret rundt på papiret, som vinden blæser,
det nytter ikke at blive ved; ingen vil blive fænget af det de læser.

Jeg kan ikke digte.

En tanke om “Jeg kan ikke digte

  1. Sikke noget vrøvl. Selvfølgelig kan du digte, endda ret godt. Det har du bevist ved flere lejligheder.

    At det her så er en lidt gumpetung sag, ændrer ikke ved det faktum. Basta!

    ”Jeg kan ikke digte”. Alt for forhastede slutninger efter kun to linjer. Peger blot i retning af en skriveblokering af en art. Og det tror da fanden, når man sådan skal famle efter krampagtige rim, og dermed forbundne, arkaiske ordstillinger. Det ligner jo fandeme en oldnordisk sag fra Biedermeier-perioden!

    Du har et gudsbenådet talent (hvorfor tror du ellers, du er her?). Men det skal gribes helt anderledes an for at få til at spille. Ikke båndlægges (og så oven i købet ”flæbe” over, at du ikke lykkes med DET), men frisættes.

    Første fase: Skriv, og skriv af karsken bælg. Du har så mange holdninger til så meget, registrerer din omverden så skarpt (jf. dine livlige dagbogsindlæg) og et passende, fandenivoldsk følelsesregister til at matche alle input. Der er altså nok at tage af og masser af potentiale til gode skriv.

    Men skid for guds skyld hul i alle regler. Læg i den forbindelse lige vejen forbi din profiltekst og check din egen programerklæring som skitseret der. Hvor du stiller arkitekten op imod gartneren. Hvem synes du selv, du ligner mest i det digt her?

    Anden fase: Nu forhåbentlig en masse tekstmasse at redigere og rette til. Et forbandet slid, men en vis grad af æstetik kommer man ikke uden om, skal det impulsive transformeres til litteratur.

    Op med humøret og god arbejdslyst.

    SA

Skriv et svar