Jeg har tabt mit hjerte til Berlin

Jeg har tabt mit hjerte til Berlin, og måske var det den nat, da jeg sov sammen med baggårdsrotterne på minitrampolinen i Lausitzer Straße i regnvejr eller en af de andre nætter, hvor jeg sov udenfor samtlige døre på samtlige måtter i samtlige opgange samme sted.

Jeg har tabt mit hjerte til Berlin, og måske var det den drukne eftermiddag, da jeg pissede op ad vinduet i smøgen i Dresdener Str., og jeg bød den olme vagtmand op til dans, hvor Komtessen fik slæbt mig væk, inden politiet fandt frem til den samme løsning.

Jeg har tabt mit hjerte til Berlin, og måske var det den lørdag i Schöneberg, da jeg tilbragte en hel dag alene låst inde i en lejlighed uden øl, men med tømmermænd, mens Søren T-shirt og Gøjsen spillede fandango og blæste i Jamaicatrompet i Görlitzer Park, og jeg rasede alene i mit bur.

Jeg har tabt mit hjerte til Berlin, og måske var det den dag, da Kammergøjs og jeg smadrede den store lejlighed i Wilmersdorf, og Abehånden blev hældt ud, fordi han havde pillet ved vores mobiler, hvilket han ikke havde, men da var det for sent, og det blev enden på det venskab.

Jeg har tabt mit hjerte til Berlin, og måske var det den aften på Franziskaner i Xberg, hvor jeg hang ud sammen med de berygtede Terror Twins og deres storebror, og vi spiste mamas græske frikadeller og drak øl, og tvillingerne i kådhed bombede Dresdener Str. med kanonslag.

Jeg har tabt mit hjerte til Berlin, og måske var det den fredag formiddag på Lucia i Oranienstrasse, hvor Kammergøjseren og jeg kom op at slås over en uenighed om en tiggende sigøjnerdreng, hvor vi væltede borde og stole hele vejen op ad Oranienstrasse, mens Søren T-shirt opgivende så til.

Jeg har tabt mit hjerte til Berlin, og måske var det den torsdag aften, hvor jeg stod på snotten i min brandert foran en flok turister på Warschauer Straße, og blodet flød fra mit fjæs, og jeg intetanende gik ind på Upstalsboom, og fik udleveret mit nøglekort til hotelværelset af en måbende receptionist.

Jeg har tabt mit hjerte til Berlin, og måske var det den fredag morgen på hotellet, hvor jeg fik smækket mig ude på 10. etage kun iført underrør, fordi jeg tog fejl af lokums- og værelsesdøren, og måtte snige mig ned i foyeren i en blå affaldssæk for at bede den smukke tøs i receptionen om et nyt nøglekort.

Jeg har tabt mit hjerte til Berlin, og måske var det den lørdag aften på Hahn’en, hvor jeg skulle læse op af mine tekster i “Schwarzbuch Kreuzberg”, og kom ind på knejpen, og jeg blev modtaget med klapsalver, hvor mine tekster var blevet læst op, mens jeg havde sovet brandert ud.

Jeg har tabt mit hjerte til Berlin, og måske var det den søndag formiddag, hvor vi drak en flok punkere i hegnet på Trinkteufel; eller måske var det bare den morgenstund, hvor jeg sad med min håndbajer og dig i tankerne nede på den bænk under hængepilen i sollyset ved Landwehrkanal.

Claus Pogel (CP) (15/4 – 16)

En tanke om “Jeg har tabt mit hjerte til Berlin

  1. Smuk og rørende udsoning til slut – godt på afstand af “Trinkteufel”, med en reparationsbajer, og under hængepilen.

Der er lukket for kommentarer.