Iblandt folk og fæ

Den urobærende
meget lægges du til last
meget fører du bort
Som en Nældens takvinge
fik du dit navn
på førstehåndsindtrykket

Dog intet tak derfor
at du åbenlyst svøber dig i kåben
Den der dækker over vi andre
som har brug for
og fik dig
at pege på

Du genskænker friheden
når vi atter drager et lettelsens suk
Udånder smitten
der klæber så heldigt til dig
så vi kan fastholdes i troen
at bekymring er for de små
et onde i vindmøllernes land
det er bedst at lade gå

Heidi Sivholm Lægteskov Leonhard (HSL) 31/8-17

Anmeldt af Sabbath Andersen (SA)