High Noon

Skiftedag for velkomstsidens forsidebillede (håber at det foregående af Ditte Johansens stærkt rosværdige digtsamling ”Dukkehospital” har haft en gunstig indvirkning på interessen for bogen).

Nu et fra filmen ”High Noon”- af sheriffen, som må kæmpe en ensom kamp mod en flok banditter der terroriserer byen. Alverdens banditter må man sige, for filmen er en allegori over den evige konflikt mellem tyranni og modstand. Samt mellem tapperhed og fejhed. Læg mærke til, hvor gabende tomt der er omkring ham. De folk, han kæmper for, gemmer sig i deres huse.

Billedet i indslaget på FB er fra samme film. Gary Cooper og Grace Kelly i hovedrollerne. Førstnævnte i den absolutte. Og så viser det i øvrigt den tydelige forskel på mand og kvinde – her, hele vejen igennem og ud i al evighed (hvis nogen skulle være i tvivl!!!)

En anden lille indskydelse:

Snart er det oktober, og vi nærmer os årets bund. Andre bunde har vi for længst nået. Så mange andre, at det er tæt på det definitive. Næsten lige så umuligt at lave om på som årstiderne.

Kan det så betale sig at kæmpe videre? Filmen stiller ikke selv det spørgsmål, men viser at det kan det, selv for den enkelte. Den er hverken snæver ideologisk eller politisk, men langt mere. I sin tankevækkende udstilling af styrke og skam, viser den, hvad håbet skal knyttes til i en verden, der ellers trues af undergang. Noget vore ensporede og snæversynede tåber har så svært ved at fatte.

Selv om ”High Noon” høstede flere Oscars, så lige lidt hjalp det. Efterfølgende kom vanviddet efter den. Selv dengang, for da hærgedes tiden godt nok ikke af afsindig lighedsmani og krænkelseskultur, men mccarthyismen som var lige så hekseagtig. Datidens pendant til vore dages forrykte klapjagt på ”det ukorrekte”.

Et episk drama om sidste udkald og en af mine yndlingsfilm. På grund af dens intense spænding, dens ypperlige skuespil og dens mange sandheder.

(I en birolle får i øvrigt Lee Van Cleef sin filmdebut. Manden der sidenhen medvirkede i adskillige westerns. Også af spaghetti-typen bl.a. Sergio Leones mesterværk ”Den gode, den onde og den grusomme” (endnu en af mine favoritfilm)).

SA

Skriv et svar