Om Helle Bengtssons digt “Afblomstring”

Et fint lille digt om kærlighedens blomstring og afblomstring til akkompagnement af en tiltagende tavshed – ”en hullet si/stoppet til med alle de usagte ord” er et rammende udsagn om denne proces af retræte mod det uomgængelige. Akkompagneret af digtes hele resignerende tone.

Personligt ville jeg droppe ”i fællesskab” i sidste linje. Føjer ikke noget til, men tager tværtimod brodden af udtrykket. Det reducerede ”Afblomstrer i tosomhed” derimod betoner langt bedre bitterheden og smerten i paradoksets.

Sabbath Andersen (SA) 19/2-17