Om Heidi Sivholm Lægteskov Leonhards “Drømmens bod”

”Jeg kender allerede smerten/ved hvordan jeg deles i to/når vi bliver ét”.

Linjer der kunne stå som en overskrift for mange af hendes digte.

Det er oplevelsen af kærligheden som en reduktion af jeget (”skubber min rygrad ud”).
Men med en heling , eller i hvert fald lindrende (stråle)behandling, når hun igen ”overdrages” til sig selv og sin tavshed (”Min tavshed er den jord de plantes i/for siden at skyde mod knuden i livet/lindre og gøde mit spaltede træ”

Ja, jeg citerer meget fra et så kort digt. Men det er, fordi det er så forbandet kompliceret – og tilsvarende smukt.

Sabbath Andersen (SA) 16/10-17