Om Heidi Sivholm Lægteskov Leonhards “Liljesang”

Wow! Nye toner lader sig høre.

For trods min generelle begejstring for Heidis poesi, vil jeg ikke lægge skjul på (og har også tidligere strejfet), at hendes digte til tider præges af en smule kølighed, der ikke altid spiller sammen med temaet, så de f.eks. mere HANDLER om et givet følelsesindhold end de egentlig formidler dette.

Hvilket jeg tilskriver det intellekt, der ellers i anden sammenhæng også er et aktiv i hendes talent.

Men den kritik gælder ikke digtet her. Det er smukt som blomsten, og dens symbolik, der har givet navn til det.

Temaet om fastholdelse af kærligheden trods til tider svære odds er ikke det nye. Det er til gengæld den følsomhed i gloser, billeder, rim og rytme, hvoraf opstår rendyrket, poetisk magi. Til forløsning af både udtrykkets og læserens følelsespotentiale.

Sabbath Andersen (SA)