Gåtur i september

Dance Macabre
danser lyrisk,
i mine ører, imedens det
tordner i takt med mine skridt.
Går
og går – bort,
uden tanke for målet.

Langs havnen,
i byens rum,
uden sikkerhedsnet,
vandres i meditativ ensomhed,
mindes det som livet bød.

Og der midt i byen
ses alle de glade
sommerbrune ynglinge.
De er ikke alene, de spiser is.

Spiser ikke is i byens rum,

Ruten er uendelig.

Pludselig igen dukker hun op
fra middle of nowhere.

Beskytteren,
som ligner den usynlige ven
som aflastede igennem
skoletidens rædsler.

Min garant,
for at gå, og gå langt
Pirrer forsigtig,
ser skreddene an.
Sten for sten,
tager vi dem op
vender og drejer,
knuser, smadrer og råber.

De satans bærme.

Skildrer – et sporskifte.

På rejsen skrives ord,
ord som var gemt
på hjernekistens bund.
forvandler dem
til digte.

Til digte.

Ordene blev forvandlet.

Jeg blev forvandlet.

Helle Bengtsson (HB) 25/9-16

Anmeldt af Sabbath Andersen (SA)