Fremskridt

Har levet i fremskridtet hele mit liv,
stort set; men faktisk
er livskvaliteten blevet ringere.

Er gået fra denne barndom i sollys,
fra en frelst og befriet verden,
gennem velfærdsstaten og udviklingen,
den økonomiske og frihedsmæssige,
pornografiens højt priste glæder,
skilsmissernes overflod,
fjernsynet og computernes udbredelse;

for slet ikke at tale om mobiltelefonen
i-pads og det, der ligner,
og den koncentrerede støjforurening
og tvangsindlæggelse til ligegyldigheder –
alle vegne,

og alle disse fortabte børn,
med deres angste og usikre øjne,
plus alle bedsteforældrene,
der intet forstår;
men bare ser, at det flyder,

gennem volden, krigene,
korruptionen, politikerleden,
den tiltagende kvalme,
alle stavefejlene, alle de nye forbud,
samt tåbelighedernes indtog
i TV-udsendelser
og såkaldt underholdning og satire,

gennem mappedyr og store BMW-er
eller Audi-er eller lignende
og rigdommens udbredelse –

(denne omvendt proportionale faktor
i relation til humaniteten
i den vestlige verden)

har levet og lever fortsat
til dette nu,

hvor tilbageskridtet synes enormt
hvor vi synes fortabte i den visdom,
som er mangel på samme,

og hvor udsynet er snævret ind,
mens døden lurer på stille gader,
frygten ligeså,

solens klare lys er blevet farligt,
og fremtiden synes at glide bort
bag selvskabte, giftige skyer –

alt sammen i udviklingens hellige navn –

har levet til nu i dag,

hvor jeg hører nogen le,
eller er det en grådkvalt røst,

og jeg må folde mine hænder,
bede om tilgivelse – igen og igen
og slutter med et Amen,

hvis ekko breder sig
som ringe i tungt vand.

Henning Ahle Fjord (HF) 18/4-17

Anmeldt af Sabbath Andersen