Ugens brok 2 (12/04/19)

Det er igen blevet tid til både fredagsbryg og fredagsbrok. Nr. 2 i rækken.

Men først lige en understregning af at serien er tiltænkt ikke kun mit eget brok, men også andres.

Jeg vil tro, at sådan ca. 99% af al brok er useriøst og uberettiget. Det gælder f.eks. den jammerbaserede og rettighedsfikserede del, gerne med krav om flere ressourcer til det ene og det andet. Og det gælder den grasserende krænkelseskultur, der er fyldt til randen med grundløs brok.

Men denne gang skal det handle om den uigennemtænkte af slagsen, man også kan støde på. Hør bare følgende goddag mand økseskaft-indlæg. Selvfølgelig fra menighedsbladet ”Politiken – hvor ellers:

”Det er et kæmpeproblem, at vi som forlader uddannelsessystemet med et kandidatbevis i hånden – os, der om nogen skulle være de dygtige tænkere – aldrig har lært at tænke vores egne tanker.”
Underskrevet R. K. Brorly, cand.mag.

Jeg gætter på en gymnasielærer, for den slags lirumlarum hører hjemme i et klasseværelse.

Det eneste, han har ret i, er, at der sandelig tegner sig en kæmpe opgave i at få ham til at tænke selv, for ikke at sige tænke i det hele taget (jf. det knasende grus i såvel meningsfuldhed som logik).

Men hvem i alverden, forestiller han sig, skulle kunne lære ham at tænke selv, ud over det stof, han forhåbentlig får sig tygget igennem i løbet af studiet? For man må jo gå ud fra, at hans universitetslærdom, både hvad angår fakta og ting til diskussion, har givet ham noget at tænke over.

Så længe man ikke er hjernedød, arbejder bevidstheden ustandseligt og forholder sig altid til noget uden for sig selv. Gerne på højtryk, så man til tider ville foretrække, den kunne kobles fra (også fordi den i dogmatisk henseende aldrig er ren og uskyldig). Men det kan næppe lade sig gøre og er, hvad kritisk tænkning angår, heller ikke ønskværdigt.

Men Forestillingen om en autonom tænkning er altså meningsløs. Fyren her har som andre mennesker, fået nogle kognitive evner, der skal have input for at komme til deres ret. Det er den eneste vej ud af hans problem. Og den vej er endog ret så selvstændig.

Et brok er en stilart, og som til enhver anden sådan hører der selvfølgelig en afrundende afslutning. Min skal forme sig som et uddybende appendiks, der sætter sagen på spidsen og trækker det sidste ud af den, gennem at pege på et også eksistentielt aspekt.

Derfor direkte henvendt til den gode mand: Lige med det første var jeg tilbøjelig til at affærdige dit indlæg som kun latterligt, men med fokus på dit andragende til andre om at fortælle dig, hvordan du skal tænke, bliver det identitetsmæssigt interessant. Fordi du samtidig med at bevæge sig ud i absurditetens overdrev er godt på vej til at udradere dig selv. Med det nødråb kunne du lige så godt have frekventeret en psykoterapeutisk coach af en art. Resultatet bliver det samme. Hun kaster dig også lige ud i intetheden.

PS! Nu hvor nyheden om disse indlæg er lanceret, vil de fremover få tildelt deres egen kategori (”Fredagsbrok”) på Tekstforums blog og blive slået op der. Men, som sagt, der kan ikke garanteres en stabil regelmæssighed. Jeg har ikke altid tid.

Derfor igen min opfodring til de kære læsere om selv at brokke sig. Nu hvor det foregår på bloggen, er det oven i købet blevet en smal sag: Slå brokket op som et almindeligt indlæg og sæt flueben i kategorien ”Fredagsbrok”, så nemt er det. Og så kan man jo desuden også let kommentere andres brok med et kontra-brok. Eller et brok over et brok, hvilket dette indlæg her egentlig kan betegnes som.

Frit slag. Kun kravet om flere pædagoger i daginstitutioner vil blive afvist (efter at undersøgelser har godtgjort, at blot ca. halvdelen af arbejdstiden bliver brugt på at tage sig af børnene).

SA

En tanke om “Ugens brok 2 (12/04/19)

Skriv et svar