Fredagsbrok 1 (05/04/19)

 

Møllen skal holdes i kog, så et fast fredagsbrok vil fremover klemme sig ind på dette sted. Det her er det første:

Vores store tænker (med mindre og mindre fare for at blive overgået), tegner sig for sentensen: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.”

Også det har han ret i ved nærmere eftertanke. For hvad fanden er det, der haster så meget?

At Kierkegaard skal sættes i forbindelse med en af tidens tåbeligheder er næsten blasfemi. Men når et citat som det anførte bliver mere og mere aktuelt, går det an.

For det at folk har travlt i dag, kan enhver forvisse sig om ved at bevæge sig ud i trafikken, hvor køreture for sjov efterhånden er en blandet fornøjelse. Om man så befinder sig på den mest øde landevej, går der ikke lang tid før man har et rasende køretøj bag sig med en stressfrådende person bag rattet. Også selv om man kører hvad man må.
Vedkommende VIL simpelthen forbi. Situationen virker nemlig som en magnet på en bagvedkørende, alene af den grund at den forankørende er foran.

Hvad er der at gøre ved det? Jeg tror, jeg vil prøve med et transparent i bagruden – ikke den med ”Mors dyt”, men det med det ”allerlatterligste”, og så sætte min hastighed permanent ned til 40 – uanset tid og sted, og midt på vejen – i håbet om at det kan føre til et par slagtilfælde bagude.

Som sagt, det første af disse hersens indslag. Dog ingen garanti for et nyt hver uge – man kan trods alt have andet for end at brokke sig. Men så kunne andre jo tage over! Rubrikken er åben for enhver, og der er nok at brokke sig over.

Lad det være en opfordring til at få luft for noget indestængt.

SA  05/04/19

2 tanker om “Fredagsbrok 1 (05/04/19)

  1. Også jeg synes, at folk har for travlt, og at de kører som sindssyge. Ergo holder jeg mig altid væk fra motorveje,og kører sammen med mit livs elskede mange “platismeture” = ud i det blå, hvor vi skiftes til at bestemme, om vi ved næste kryds skal dreje til højre eller venstre. Det fører os underlige – og forunderlige – steder hen. Engang til en herregård, hvor vejen endte ved en stor lade. Da porten var åben – og ligeledes var det i den anden ende – kørte vi simpelthen gennem laden og kom ud på en fin gårdsplads, hvor herremand og familie stod og så ret måbende ud. Vi, dvs. jeg, vinkede nådigt (Grethe gemte sig i bunden af bilen) og så kørte vi videre gennem den pæne allé og op til en asfalteret vej. Ret munter oplevelse. En anden gang endte vi i en køkkenhave, hvor vi måtte køre mellem ny-såede rækker, som vi ikke beskadigede. Familien sad i stuen og drak kaffe og kiggede måbende ud på den bil, der med ét dukkede op fra en forlængst glemt markvej. Igen vinkede vi – og så var det ellers væk. I denne weekend, hvor det tyder på godt vejr, kører vi nordpå og gør Mors usikker. Vi ta’r madpakker med og vil finde et kønt sted og se ud over fædrelandet. Det her med “Platismen” stammer fra et Anders And-blad, fra meget længe siden. Godt udtryk – spændende idé!

    Henning Ahle Fjord (HF)

    1. Hej Henning
      Også en favoritinteresse for min viv og jeg, med køreture ud i naturen. Men det sørgelige er jo, at selv om man søger nok så langt ud, er det hele tiden med fare for at blive vædret bagfra.
      Måske skulle man prøve den med de private haver, som I gør det i. Men så helst helt spontant, for når vi diskuterer til højre eller venstre, er det lige før automobilet bliver revet midt over på langs.
      SA

Skriv et svar