Om Frank Coldings “Blunder i den bløde”

Blunder i den bløde.

Konkret på en blød sofa. Overført, i et blødgjort sindelag.

Til det hører kommunikation mellem mennesker, forståelse, forsoning og taknemlighed. Et brændglas eller som her en parabol til strålevarme og optænding af hjerter.

”Taknemlighed i vid forstand”. Slet ikke et for højttravende begreb i Frank Colding-sammenhæng. For her taler vi ikke bare om hans vokabularium, men hans faste forankring i troen.

En kendsgerning der i virkeligheden nok også er den egentlige baggrund for den sikkerhed, der altid præger hans lyrik helt ned i detaljen.

Fra tryg forvisning og fast anskuelse, til digte der ikke skildrer en ituslået virkelighed, men dens helhed. Og hvis kun fragmenter – så ikke i brudflager, men i afrundet harmoni.

Det var et par generelle betragtninger, men sjælefreden, den hele verden, opdagelsen af og taknemligheden for det gode i livet, der alt sammen i sidste ende bunder i troen, er også med i digtet her.

Pakket ind i humor. Med små smil undervejs. Det er velkendt, og som det sig hør og bør for denne arvtager efter Halfdan Rasmussen og Benny Andersen. Sagt uden forbehold, for Frank er på sin egen måde helt på højde med dem. Det er han faktisk.

Sabbath Andersen (SA) 16/6-17