1965 revisited
Drikker rødvin af en tekop og
roder i mit glemte postkortliv
ser billeder af mine forældre
da de stadigvæk var unge og
fulde af håb
ser mennesker og biler
der forlængst er rådnet op
de lever nu i min papkasse
fyldt med negativer og
fremkaldte ord
en dag vil jeg fortælle dig om
den tid jeg forlod for at blive
en mand
mens jeg stadig var min fars
søn
skrevet
den tid jeg forlod
er lige under mine
øjenlåg
verdens tag
Atlanterhavet
Herningvej
ting jeg så og smagte
er min tabte odyssé
jeg ser dit usikre smil
din nøgne hud
din invitation til mere
i et nu bliver
selv den mindste erindring
til en smuk rejse i mit sind
mit savn og min sorg
nedfældet på papir
1978
under en sol der
brændte alt ned
ledte jeg efter
firkløvere i de visne
plæner
og knuste bilruder
på fabrikkernes
asfalterede p-pladser
i min by drømte jeg om
at sprænge alle bånd
flygte fra heden ind i
nattens frihed
men lærte at nøjes
hospital
hvis man lægger sit øre
til væggen her
kan man høre samtaler
fulde af optimisme men
uden skygge af håb i
stemmerne
der er dage der er tunge
som vådt sand
rejsende
i det forrige århundrede
da min nysgerrighed var
intakt og mit grønne pas
var fyldt med stempler
og viseringer
tjekkede jeg ofte lommen på
min rygsæk
hvor jeg håbefuldt gemte
dit brev
sendt pr luftpost fra Paris
hentet en varm dag fuld
af rødt støv og sommerfugle
poste restante New Delhi