Forbrydelsen

Dit lille fjols
at lade kærlighedens spildevand
fylde dine floder
Føre flåder afsted
som aldrig når i havn

Dit lille fjols
at lade kærlighedens ønskebrønd
stjæle dine øjne
Når du stirrer derned
så opslugt af dit savn

Dit lille fjols
at lade negativets mulighed
ride dine drømme
Rive alting af led
i kærlighedens navn

Lisbeth Cederholm-Rytter (LCR) 12/6-17

Med en kommentar af Sabbath Andersen (SA)