Forår

For tiden og måske for altid
vil jeg undres
Over en kærlighed jeg ikke forstår
og den fylde den har
Jeg længes
ud i luften
lægger tanker til tørre
på stablet ingenting
Alligevel dufter det helt rigtigt
når min naivitet fordamper under din sol
Jeg høster hærdede frø, som ligger tilbage
Ét for ét samler jeg dem op
og venter på det evige forår

Lisbeth Cederholm-Rytter (LCR) 12/7-16

Anmeldt af Sabbath Andersen (SA)