Ferieminder

Havde denne faster, der altid skabte eventyr,
eventyr, der nu er gode minder
om ferier, om skovture, om bærplukning;
men også om fantastiske fortællinger,
som naglede os fast under dynerne,
når vi var kommet til ro om aftenen.

Udenfor i det mørke loftsrum var der spøgelser,
og vi lå dér og lyttede til natten,
til sære lyde, til gulvbræddernes knirken
og, helt tydeligt, en stønnen ude i mørket.

Vi krøb under tonstunge dyner
lå musestille til vi faldt i søvn –
og til vi igen vågnede til faster muntre kvidren
og en ny dag i solen, i skoven
i havens træer og i udhusenes gemmer.

Vi boltrede os i oplevelser
og gik på jagt med forbudte salonrifler
selv om vi kun var børn;
men det modnede os, vi lærte
om ansvar, og baggrundens vigtighed,
om dyrenes færden og det væsentlige:
at lade tingene leve, så vi skød kun til måls.

Hun lærte os, at liv var dyrebart,
at eventyr var nødvendige,
at angsten for mørket er forståeligt
og at der er ting, man ikke kan se;
men bare sanser, fordi de er der,
er en del af livet, som vi skal kende.

Glemmer aldrig disse ferier!

Henning Ahle Fjord (HF) 6/6-16

Kommenteret af Sabbath Andersen (SA)