Et par københavnerbilleder

Nede omkring kaffebarerne ved Enghave Plads sidder de pæne og fornuftige jydepiger, og lugter lidt af kedelig kaffe og kolort, mens sollyset blinker i de hvide tænder.

Længere oppe i Istedgade ude foran Bang & Jensen står hipsterne med solbriller, og spejler sig indforstået i hinandens kreative kedsomhed, og håber sikkert inderst inde på, at en dude som Keith kommer et smut forbi, og kaster lidt stjernestøv ud over fyrbøderhuerne og kommodebenene.

Foran Kirkens Korshær venter romaerne på, at de bliver kaldt ind til aftensmad, mens de hver især drømmer om at finde den klump guld i overflodssamfundets affaldsspand i morgen, som de kan konvertere til et sæt nye tænder og en brugt Toyota Hiace.

Oppe ved Mændenes Hjem danser narkomanerne rundt i deres evige kædedans om kanyler og Carlsberg, og når vel knap at ænse, at det er blevet forår, før den første sne falder igen.

Claus Pogel (CP) (12/4-16)

En tanke om “Et par københavnerbilleder

  1. Ved første øjekast bare god. Ved næste RIGTIG god. Her noterer man sig hans ferme brug af kontraster, samt korresponderende ordsfærer.

Der er lukket for kommentarer.