Drømmens bod

Vi går på en aftagende måne
balancerer på krumningens skarpe blad
Jeg kender allerede smerten
ved hvordan jeg deles i to
når vi bliver ét

Alligevel følger jeg med
og som du lægger dig over mig
trænger vægten af det hele ind
skubber min rygrad ud
så blodet flyder frit,
til rødder i giftens have

Vi indtager gæret frugt og hinanden
svælger i rusens utilregnelige sødme
safternes fordærvende konservering
af den form vi har indtaget
og rejser tilbage med

Jeg overdrages ved morgengry
med drømmens sten under tungen
Min tavshed er den jord de plantes i
for siden at skyde mod knuden i livet
lindre og gøde mit spaltede træ

Heidi Sivholm Lægteskov Leonhard (HSL) 16/10-17

Med en kommentar af Sabbath Andersen (SA)