Digte

Imagine there’s no countries
It isn’t hard to do
Nothing to kill or die for
And no religion, too
Imagine all the people
Living life in peace…”

John Lennon


“Et digt kan defineres som det uoversættelige”

Gottfried Benn


Denne dags citat er et manende, apokalyptisk stykke naturlyrik.

Træerne falder og falder
hen over skovbund, nedad bjergskråninger,
afgrenet, gennemskåret, læsset på lastbiler,
kørt bort, målt med klodetid, livsluft,
til kortvarig ensidig nytte.

Falder og falder
med nålene, løvet, fotosyntesen,
reder, æg og flygtende fugle,
blotlægger myldret af dyr på flugt
fra grene og hulninger, bort fra
underskov, kratværk og rødder.

Falder og falder
med dryader og ånder
bort fra de skovfolk, som i årtusinder
har levet med træerne, set urmødre
urfædre i dem, og nu
er fordrevet til træløst slum, hverken
hjemby eller fødelandskab.

Hvorfor har træerne, disse seje undere, fyldt
af overskydende gaverig livskraft,
disse, om de får lov, længst levende
ingen magt, intet forsvar? Enten står de
på stedet, ER. Eller også er de IKKE.

Fra træerne udgår, hvad mennesker i længden,
århundreders længde, ikke kan undvære:
liv uden hensigt: væren.
Dette går som en akse op fra jorden
i stjernestunder gennem os. Enten ER vi.
Eller resten er stridbar forvirring,
et liv uden fester og fred,
uden rødder og stjerner.

Thorkild Bjørnvig