Det tavse skænderi

Sådan sidder vi

hjemmevant forkerte i farcen

De kan alle se

men ved sig bedst optaget af ikke at ville

Vi skummer overflødige smil

og afledende blikke

Skåler

og vedbliver at nikke

Vi slikker på hinandens tørre, hærdede bark

Beroligende de andre

imens sovs og hygge smutter ved siden af

Det lander som fedtede vidnesbyrd

på en alt for jomfruelig dug

 

I aften slår det smæld

I noget vi helst skubber væk fra os selv

Sådan ender vi, hver især

med splinter i tungen og sammenpresset mund

Ingen kan forklare eller forstå

Så vi overlades til at lade rum tid gå

 

Heidi Sivholm Lægteskov Leonhard (HSL) 18/6-17