Det pisøsregner

Det pisøsregner udenfor, og jeg savner en ordentlig omgang pomfritter med ketchup og remoulade fra cafeteriet i Holmegaardhallen eller bare fra en hvilken som helst grillbar et eller andet sted i provinsen. Jeg ved til gengæld, at jeg ikke savner landbetjent Harring Laier, der gik på pension i august 1982, men jeg kan stadig godt se formålet med hans konsekvenspædagogik, hvor du kunne vælge mellem en bøde eller en syngende lussing fra en hånd på størrelse med det klassiske “stop politiet”-skilt.

Jeg savner helt sikkert bager Blomgaards lilla Kojak slikpinde og studenterbrød, som virkelig indeholdt rester af bagerens eget hentehår og gule negl. Jeg ved til gengæld, at jeg ikke savner præsten Henning Skjødt-Pedersens nakkedrag under konfirmationsforberedelsen i præstegården, men det pisøsregner udenfor, og engang for længe siden samlede Skjødt-P. mig op midt på Maglebjergbakken i pisøsregnvejr, og satte mig af udenfor Tinas forældres hus, og ønskede mig en god aften, selv om han ikke kunne døje synet af min flade tyrkernakke.

Jeg savner til gengæld de mørke aftener, som jeg tilbragte indenfor i pisøsregnvejr i ethvert hjem i Fensmark, hvor der blev spillet mausel, fingerkneppet og diskuteret fodbold. Det pisøsregner udenfor, og jeg sidder indenfor, og tænker på dengang og Højholts digt “Kongen ankommer til cafeteriet ved havet”, som giver mig lyst til at rejse mig straks og gå udenfor i pisøsregnvejr, og ind på pizzeriaet overfor og bestille en ordentlig omgang pomfritter med ketchup og remoulade.

Claus Pogel (CP)