Det hvide farvel

Det fyger omkring mig,
jeg fryser og mister orienteringen,
jeg er alene, helt alene,
med mig selv og mine tanker.

Vinden tager til og driver gæk,
jeg græder og frygter ensomheden,
jeg er træt, helt træt,
med mig selv og mine tanker.

Solen titter frem fra oven,
jeg er kold og total ligeglad,
jeg er væk, helt væk,
uden mig selv og mine tanker.

Om Patrick Larsen

34 årig mand fra Bornholm. Digte har været en del af hvem jeg er siden jeg gik i 4-5 klasse hvor jeg skrev mit første digt, Killingen. Teksterne jeg skriver kan være halvdunkle men der er som regel en udvikling i melankoliske tanker forbundet med mine digte, som jeg oftest anvender til at komme ud med tanker og ideer som har grobund i min hjerne. Håber ikke jeg falder igennem med mine tekster, som har stor betydning for mig, og jeg håber da at andre også kan mærke følelser mens de læser mine tekster. Mvh Patrick Larsen

En tanke om “Det hvide farvel

  1. Dygtig gøren brug af anaforer og gentagelser. Et effektfuldt tvist til sidst, hvor vi også får døden med (uden tanker intet liv). Oven i fremmedgørelsen og ensomheden.

    Tre strofer udtrykt i en så stram takt, at der tegner sig et ubønhørligt vilkår af skred mod totalt mistet greb om livet. Og så dog, måske tale om et indgreb af en slags, jf. titlen.

    Du bliver bedre og bedre. Der er kommet meget mere snit over digtene. De er mere helstøbte og gennemførte såvel indholds- som formmæssigt.

    Men vær ikke desto mindre lidt på vagt over for en udvikling, hvor dine digte er hængt lidt for meget op på formen. Dit næste skridt fremad må derfor paradoksalt nok være et brud på de så mønstergyldige stilfigurer som i teksten her.

    Jeg kunne ønske, at du ikke var stoppet op ved sidste punktum, men havde kastet dig ud i et brag af et stilbrud, hvor du gav los for noget langt mere ekspressivt. Ud fra en læsernysgerrighed efter din aktuelle sindstilstand, da du skrev digtet, der jo er en anden, både følelsesmæssig og reflektorisk, end den beskrevne.

    For min skyld gerne, som det artikulerede skrig af afmagt, jeg kunne forestille mig var udgangspunkt for teksten. Og i sammenhængen derved legitimeret som et endnu dybere indblik i det autentiske følelsesindhold et digt som dette lægger op til.

Skriv et svar