Det Forstenede…

Følelserne i det forstenede ansigt stod mejslet ind,

Sådan så verdens folk ikke kunne misforstå dem,

Et lille smil, en stor tåre

Ville forsvinde i mængden

Og få de forstenede følelser

Til at blive mejslet ind i andres ansigter.

Så husk at alle dem du møder på din vej

Ikke er en som vil dig det ondt

Men blot komme ind bag det forstenede ansigt,

Ind til følelserne og ind til den rigtige dig.

Om Patrick Larsen

34 årig mand fra Bornholm. Digte har været en del af hvem jeg er siden jeg gik i 4-5 klasse hvor jeg skrev mit første digt, Killingen. Teksterne jeg skriver kan være halvdunkle men der er som regel en udvikling i melankoliske tanker forbundet med mine digte, som jeg oftest anvender til at komme ud med tanker og ideer som har grobund i min hjerne. Håber ikke jeg falder igennem med mine tekster, som har stor betydning for mig, og jeg håber da at andre også kan mærke følelser mens de læser mine tekster. Mvh Patrick Larsen

En tanke om “Det Forstenede…

  1. Du er ellers en god digter, Patrick, men den her tekst er nu ikke en af dine stærkeste.

    Når man, som jeg, nærer en udpræget aversion imod moraliserende vejledningsdigte (”Så husk at …”), er det her lidt af et skrækeksempel på noget, der hører hjemme i et klasseværelse eller i kirken, ikke i et digt.

    I øvrigt er jeg uenig med dig i troen på, at dem, man møder på sin vej, aldrig er nogle, der ikke vil en det ondt. Prøv f.eks. at gå en tur ved nattetid i Vollsmose, så kan det være, du får afkræftet den filosofi!

    SA

Skriv et svar