Der skrives historie i disse dage

Der skrives historie i disse dage.

Aldrig har vi oplevet en så bovlam opposition. Den er uhørt dårlig. Det er fatalt for demokratiet, for modparten er til gengæld meget handlekraftig – mildt sagt.

En regering med en magtsyg statsminister i spidsen. Og med to ansigter åbenbart. Vil på den ene side og på bedste selvpromoverende vis gerne fremstå som et folkekært overhoved og tækkes vælgerne gennem vanlig iscenesættelse, patetiske taler, og vammelsød optræden på sociale medier. Mange lader sig desværre gerne forføre – salige er de enfoldige. Mette gør det godt, vil de sige. Hun passer på os alle sammen. Ja, det skal jeg love for.

Det vil de fortvivlede nok ikke skrive under på, de der i disse dage får den anden side af Mette at føle. Noget så eftertrykkeligt at føle.  Det er de tragiske menneskeskæbner hun efterlader i sit kølvand, når hun i en håndevending og hen over hovedet på loven udraderer hele deres eksistensgrundlag. Her optræder hun ikke som den empatiske fru folkekær, men som Magtmette og noget hen ad en despotisk diktator, der egenrådigt sætter demokratiet på pause og gør som hun vil.

Jo, der skrives sandelig historie i disse dage.

FG

0
0

3 thoughts on “Der skrives historie i disse dage

  1. Det går til gengæld meget godt med pandemien i Danmark. Kig ud og betragt hvor nedlukkede andre lande er. Se på mængden af syge og døde rundt om i verdenen og tak den store leder fordi hun er tør være kaptajn i en håbløs situation. At hun faktisk prioriterer, at tage mest muligt hensyn til landets borgere.
    Alt det bedste.
    Kh Lars

    1. Helt enig Lars Ole. Jeg vil dog gerne tilføje at MF faktisk prioriterer, at tage mest muligt hensyn til meget andet end landets borgere fx. erhvervslivet, undervisningssektoren, sundhedssektoren og alle mulige andre sektorer og alle tastaturkrigerne (Gnavpot?).

Skriv et svar