Den signede dag

Du placerede mig i skyggen
Hvor du gik, fulgte jeg
vi blev i det et levende solur i stjålen tid

Dit blik over skulderen
når dagen gik på hæld
og jeg strakte mig ud i det længste
spandt i min kontur
som du lagde dig over mig
for at holde varmen i natten
og mine monstre i skak

Jeg lyttede så håbefuldt
blev en beroliget bange
når du hviskede at dagen ville komme

Og det gjorde den
hvor du placerede mig i skyggen
et sted i dig selv

Jeg kender dig og ved
at du kigger derind
men det bliver aldrig det samme
for her er jeg blind

Lisbeth Cederholm-Rytter (LCR) 20/6-17

Anmeldt af Sabbath Andersen (SA)