De dødes land

I dag gik rejsen til de dødes land. Alligevel ikke noget at brokke sig over. Når blot de døde huskes for noget godt, som enkelte af dem gør.

”De dødes land”, mere præcist Thurø kirkegård. Her ligger Tom Kristensen. Og på lige så afdøde Kim Larsens spørgsmål om der mon er sang og bægerklang dér, kan jeg svare, ja det kan du være sikker på, der er. For Tom Kristensen var både en stor poet og en drukmås.

På stenen står der:
”Når jeg bøjer mig så dybt, som jeg kan,
vokser min verden sig stor”

Det gør jeg også gerne, Tom – bøjer mig for noget der er større end mig selv.

Noget helt andet, der ligeledes unødvendiggør al brok. Ja, tværtimod er meget glædeligt: At der med jævne mellemrum melder sig nye folk, som synes godt om Tekstforum.
Forleden Pantelija Milosavljevic og i dag Robert Mørk Tindholm. Det puster lidt vind i sejlene, så tak til de to herrer!

SA

Skriv et svar