Dagen efter stormen.

Dagen efter en storm er havet mere roligt,
mens efterdønningerne rumler
rammer høfder og klitrækker
og laver denne brummen –

evighedens sælsomme urværk.

I det fjerne anes denne dis,
der sender saltvandståger ind over landet,
så nogle træer går ud,
mens andet trives i blandingen,
og husmødre pudser vinduer – igen.

På markerne ses, at grundvandet står højt
som det gør nær havet,
regnvandet fra gårsdagens uvejr synker ikke
men samler sig i større og mindre søer,
mens kreaturerne, uanfægtede, går rundt
i alt det grønne.

Livet synes forunderligt nært
efter en storm –
forunderligt – og dejligt.

Henning Ahle Fjord (HF) 23/1-16