Da jeg var barn

Da jeg var barn, kørte vi ud i det blå.

Mindes madpakkerne, saftevandet,
grøftekanterne, hvor vi sad
og vinkede til alle, der kom forbi,
og de vinkede igen.

Verden var enfoldig, måske,
eller også var den fyldt med værdier.
Vi var glade, og vi grinede en del,
papa fik et par snapse, sov i græsset,
mens vi legede,
og efter kaffen kørte vi igen.

Hjem til arbejdet – livet på landet
og stegt kylling – næsten hver søndag,
ren lykke!

Og vi kørte i en Studebaker,
modellen hed Commander,
nærmest en sportsvogn,
og vi børn sad bag i på det lune læder –
og det regnede aldrig!

Det gør det så til gengæld nu,
og kører vi rundt på de små veje,
er der ikke ret mange, der vinker –
sært nok, for vi vinker altid –
og bli’r sikkert anset for tosser;

men vi smiler salige af glæde,
fordi den bor i vore hjerter!

Henning Ahle Fjord (HF) 20/2-17